”Ernestos hænder” af Morten Hesseldahl

Forlagets beskrivelse:

Hans mor kaldte ham Ernesto. Resten af verden kender ham som Che. Han døde en brutal død i en boliviansk bjerglandsby, da den ondeste mand i landet forlangte ham henrettet og hans hænder skåret af. Det er en kendt historie. Mindre kendt er det, at en dansker til det sidste forsøgte at undsætte den trængte revolutionshelt og sidenhen tog en blodig hævn over hans banemand. For Jakob Mimer, en travl og højst nutidig forlægger, er det bare spredte brudstykker fra en fjern fortid, men da fortiden begynder at koste nutidige liv, går det op for ham, at brudstykkerne tilsammen danner billedet af en drøm, der forvandlede sig til et mareridt. Gode venner stræbes efter livet, og Jakob Mimer erfarer, at hans eget liv ikke bare er truet af en tiltagende overvægt.

ERNESTOS HÆNDER er historien om at forfølge en idé så lagt ud, at der ingen vej er tilbage. Det er også fortællingen om, hvordan en jazzglad litteraturelsker forsøger at holde balancen mellem en truende konkurs, pludselige dødsfald og en blændende smuk violinist.

”Ernestos hænder” er en meget velskrevet roman, så læsningen glider let.

Efter en meget dramatisk prolog, der ender ud i et drab, beskæftiger bogen sig de næste mange sider med forlagsbranchen. Det er ganske interessant læsning. Her er bl.a. nogle spændende betragtninger om, hvad det er, man skal udgive. Skal et forlag tænke på fortjenesten eller på kvaliteten?

Bogens hovedperson, Jacob Mimer gør sig i den anledning nogle betragtninger om forlagets godt sælgende kvindelige danske krimiforfatter contra en endnu bedre sælgende kvindelig svensk forfatter:

Citat nederst side 17 ”Hvorfor var det lige, at hun (svenskeren) solgte endnu bedre. Jacob vidste det ikke. Bøgerne var skåret over den samme letbenede læst med samme mix af damebladsreportager fra privatsfæren blandet om med udpenslet vold og så en happy ending, der afleverede hovedpersonen klar til at stige om bord i en ny, blodig karrusetur i den næste bog.”

Er det mon et lille hip til populære danske og svenske kvindelige forfattere fra Morten Hesseldahl side?

Man kan ikke beskylde ”Ernestos hænder” for at være letbenet. Bogen rummer hele vejen igennem forskellige betragtninger om livsholdninger som socialisme contra kapitalisme og modstandskamp contra laden stå til.

Det er også en bog om bristede illusioner, om kærlighed og forelskelse.

Bogens hovedperson Jacob Mimer er godt beskrevet. Ikke nogen heltetype men en yngre, overvægtig og svedende mand.

I det hele taget er personerne velbeskrevne og troværdige. Der er mange interessante personligheder lige fra den desillusionerede og afdøde journalist Mikkel, som på sin måde er bogens anden hovedperson til gamle kommunister og dansk overklasse.

Bogen beskrives på forsiden som en thriller. Jeg synes, der er langt mellem spændingselementerne i bogen. Størstedelen af bogen handler om Jakob Mimers forlags overlevelse og de betragtninger, jeg har nævnt ovenfor.

Jeg savner kort og godt mere spænding.

3 krimihjerter af 5