”Eremitten” af Thomas Rydahl

Forlagets beskrivelse:

På en strand på ferieøen Fuerteventura holder en spritny bil. I bagagerummet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening.

Det sidste, Fuerteventura har brug for, er en grim sag, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere.

Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden og intet kender til internet, mobiltelefoner og sociale medier, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt uden for Fuerteventura?

EREMITTEN er en hårdkogt og hjertegribende spændingsroman med den mest overraskende detektiv, du kan forestille dig.

Bogen er velskrevet debutkrimi, men en alt for lang bog efter min mening med alt for mange detaljer.

Jeg mener, det ville have klædt bogen, hvis dervar blevet ”skåret mere ind til benet”.

Intrigen er OK. Et af elementerne i bogen er dog helt usandsynligt. Jeg tænker på det med den hjerneskadede unge kvinde.

Jeg har ikke selv været på Fuerteventura, men synes at man får en god beskrivelse af et spansk ”ferieparadis” med diverse former for folklore.

Hvad angår personerne i bogen, så kommer man om ad mange forskellige typer. Der er mere eller mindre korrupte politifolk, der er fordækte forretningsmænd, der er ludere og taxichauffører, sympatiske og usympatiske typer og ikke mindst bogens hovedperson, ”Eremitten”, den næsten 70-årige Erhard Jorgensen, som ernærer sig ved at stemme klaverer og køre taxi.

Sagen med den døde dreng får Erhard op i omdrejninger. Hans liv på øen har hidtil gået i tomgang, men det viser sig, at han har visse evner som efterforsker, som sætter ham i stand til at løse gåden om den døde dreng.

På mange måde kan man vel beskrive Erhard som en ”sur gammel mand”, men når det kommer til stykket har han alligevel hjertet på rette sted.

For mig var bogen lidt af en sejtrækker på grund af de alt for mange beskriveler af detaljer. Derfor kun3 krimihjerter.