Når man som jeg læser et utal af krimier og især nyder at læse en god dansk krimi, hvor det politimæssige er i orden, var det lidt af en drøm, der gik i opfyldelse, da fruen og jeg fik mulighed for at få en privat rundvisning på Københavns Politigård.
Utallige er de krimier, hvor politiefterforskerne har hovedkvarter på Politigården. Gennem mange af bøgerne har jeg dannet mig et billede af, hvordan her ser ud. Ydermere har der i de seneste år været en del danske krimiserier i TV, som også mere eller mindre er foregået her. Disse har også været med til at uddybe det billede, jeg har haft af Politigården, men at se den i virkeligheden, det var stort.
Politigården er tegnet af arkitekt og professor Hack Kampmann, men også arkitekten Aage Rafn har haft stor indflydelse på bygningens udformning.
Politigården blev taget i brug i 1924 og er kendt som den sidst opførte nyklassisistiske bygning i Nordeuropa.
Udefra virker bygningen ikke just imødekommende.
Rundvisningen startede med, at fruen og jeg henvendte os i adgangskontrollen, hvor vi blev venligt betjent af en ældre politimand med pistolhylster i livremmen. Han gav os et adgangstegn og ringede så efter informationsmedarbejder Steen Hansen, som vi mødte i den runde søjlegård.
Fruen, som elsker at bruge sin ukrudtsbrænder hjemme på matriklen i Nørre Snede, bemærkede, at man var ved at fjerne ukrudt mellem fliserne i den runde gård på gammeldags maner med at skrabe med et redskab. ”Jeg kan anbefale, at man bruger en ukrudtsbrænder”, sagde hun. Men det måtte man bare ikke, for det kunne stenene, som var fra Faxe kalkbrud, ikke holde til.
Fra den runde gård, kom vi ind i en mindre gård, ”Mindegården”, hvor der er i stenbeklædningen på en af væggene var indhugget navnene på de politifolk, der havde mistet livet i forbindelse med Danmarks besættelse, hvor mange danske politifolk blev sendt i koncentrationslejr i Tyskland.
På den modsatte væg var der også indhugget navne på politifolk, som var døde i tjenesten. Det gjorde indtryk, at et af navnene var Elmer Gert Jeppesen. Han var en af de fire politifolk, som Palle Sørensen skød og dræbte den 18. september 1965. Når især det navn gjorde indtryk, er det fordi, Elmer Jeppesen stammer fra Nørre Snede. Hans far har tilmed boet på den lille ejendom lidt uden for Nørre Snede, hvor vi har boet i 26 år. Desuden kender jeg en af Elmers brødre særdeles godt.
I mindegården var der også udsigt til en række vinduer med tremmer for. Det var politigårdens fængsel. Det er her, man af og til indsætter kriminelle, som af en eller anden grund ikke opfører sig hensigtsmæssigt i de fængsler, de før har været indsatte i. Det er også her, at visse varetægtsfanger sidder indtil domsfældelse. Bl.a. var det her den berygtede Amager-rmand sad, indtil han fik sin dom.
Fra mindegården begav vi os inden døre, og via nogle forbindelsespunkter kom vi nu ud på de gange, som man hele tiden læser om og ser på film. Da gangene alle vender ud mod den runde gård, er de i sagens natur buede. Til den ene side er der vinduer ud mod gården, og til den anden side er der døre, der fører ind til kontorer.
De buede gange var stilfulde og dystre med lyse vægge og malede vindueslysninger i brune nuancer, der illuderede ædelt træ. Hvide glaslamper gav en lidt dunkel belysning.
At der også var tale om en arbejdsplads vidnede stakke af printerpapir og papkasser rundt omkring på gangene om.
Der var så at sige ingen mennesker på gangene, og det er jo lidt mærkeligt, når der på politigården arbejder flere hundrede personer, men forklaringen er den, som man også kender fra krimierne og filmene, at kontorerne alle er forbundet en suite. Det betyder, at de ansatte kan gå fra kontor til kontor uden at komme ud på gangene. Det skal bemærkes, at kontorerne ikke var særligt store, og at flere kontorer husede to ansatte.
Vi kom rundt mange steder og så hvor den hedengangne Afdeling A, Drabsafdelingen havde holdt til. Vi så også hvor Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet nu hører til.
Desuden var vi forbi kantinen og ifølge vores rundviser, Sten Hansen kunne kaffen godt drikkes, hvad den ellers tit får skyld for ikke at kunne i mange krimier.
Mon ikke, at alle læsere af krimier godt er klar over, at Afdeling Q fra Jussi Adler Olsens krimiserie af samme navn ikke eksisterer i virkeligheden, men ikke desto mindre så vi det sted i kælderen, hvor Jussi Adler Olsen forestiller sig, at afdelingen er placeret. Det var lidt sjovt.
Hvad jeg ikke vidste, var, at da politigården blev taget i brug, var der indrettet politikaserne øverst oppe. Her kunne unge ugifte politimænd bo og opholde sig, når de ikke var i tjeneste.
Jeg ville rigtig gerne have taget nogle billeder inde på politigården, men det måtte jeg af rent sikkerhedsmæssige årsager ikke.
Jeg er spændt på at høre, hvad Politigården vil blive brugt til i fremtiden, idet flere af afdelingerne flytter ud i nye og moderne omgivelser andre steder i København.
Til slut er der kun at sige, at besøget på Københavns Politigård var en særdeles berigende oplevelse for en KRIMIFAN som mig, og også en stor tak til informationsmedarbejder Steen Hansen for en inspirerende rundvisning.