“Bøn om tavshed” – af Linda Castillo

Familien Plank flyttede fra Pennsylvania til Painters Mill sidste år for at slutte sig til det lille amishsamfund. De virkede som en ideel familie til at leve det enkle liv – indtil en kold oktobernat hvor samtlige syv familiemedlemmer findes dræbt på deres gård. Politichef Kate Burkholder og hendes lille politienhed har meget få spor at gå efter, intet motiv og ingen mistænkte. Eftersom Kate selv har en fortid i amishsamfundet, er hun ikke ubekendt med de hemmeligheder, som amishfolket holder over for deres naboer – og hinanden. Men denne forbrydelse er rædselsvækkende unormal. Da Kate opdager en dagbog, som har tilhørt en af familiens teenagedøtre, er hun chokeret over at erfare, at pigen har holdt på nogle meget dystre hemmeligheder og måske har levet et uhyggeligt dobbeltliv. Hvem er den karismatiske fremmed, som stjal den unge amishpiges hjerte? I takt med at Kates vrede stiger, vokser også hendes beslutsomhed, når det gælder at finde morderen og lade retfærdigheden ske fyldest – selv hvis det betyder, at hun bringer sit eget liv i fare.

”Bøn om tavshed” er som forgængeren ”Tvunget til tavshed” en særdeles spændende thriller.

I lighed med flere af de thrillere, der er oppe i tiden, er bogen særdeles barsk og udpenslende i sin beskrivelse af den grufulde forbrydelse, der bogens omdrejningspunkt.

Som altid, når der er tale om den slags forbrydelse, hvor en psykopat er på spil, karakteriserer forbrydelsen psykopatens inderste væsen, hvilket må have været forfatterens hensigt med den detaljerede beskrivelse af forbrydelsen.

Udover den meget spændende krimiintrige har bogen også en glimrende beskrivelse af det amishsamfund, der stadig eksisterer i nutidens USA. Ens kendskab til amishfolket og deres tilværelse bliver på fin vis repeteret.

Mange mener, man ikke kan lære noget ved at læse en krimi. Det kan man i hvert fald i denne roman, når det drejer sig om amishfolket.

Bogens hovedperson, den unge politichef i en lille amerikansk by, Kate Burkholder karakteriseres på bedste vis. Hun er en dygtig efterforsker, men har så sandelig også sine indre dæmoner at kæmpe med, i særdeleshed fordi hun er en frafalden amishpige.

En anden af bogens hovedpersoner er John Tomasetti, fra den statslige politienhed BCI.

Han er også en dygtig efterforsker, og i lighed med Kate Burkholder har han i høj grad også sit at kæmpe med.

De to hovedpersoner har et noget kompliceret ”on and off forhold”, som også volder dem noget besvær.

Bogens personer virker i det hele taget meget troværdige. Troværdigheden gør sig også gældende, når det drejer sig om at beskrive politiets arbejde, hvor meget er rutinearbejde, som ikke altid fører noget med sig.

Forbrydelsen i bogen opklares først til allersidst i bogen. Som sådan har læseren ikke den store mulighed for selv at finde de spor, der fører til opklaringen, men det er også underordnet, for alting holder.

Et generende element i bogen er det dog, at bogens oversætter roder rundt i de våben politiet benytter. Sommetider omtales tjenestevåbnet som en pistol og sommetider som en revolver. Der er rent faktisk forskel på de to våbentyper. En pistol har et magasin med adskillige projektiler. En revolver har en tromle med normalt op til 6 skud.

5 krimihjerter af 5