Nedenfor får du nogle af mine betragtninger om kriminallitteratur
Jeg læser alle slags krimier. Det være sig politiromaner, whodunit, thrillers, spændingsromaner, hyggekrimier, samt krimier der ligger uden for disse kategorier. Desuden interesserer det mig meget at læse bøger, som journalister og tidligere politifolk skriver om virkelighedens kriminalsager samt efterforskningsarbejde.
Noget af det, som jeg lægger stor vægt på i mine anmeldelser afdanske krimier er, at alt i bogen vedrørende politi og efterforskning er korrekt skildret.
Efter min mening bør enhver dansk krimiforfatter vide, at det som følge af Kriminalreformen fra 2007 ikke længere er noget, der hedder kriminalpolitiet og ordenspolitiet. Nu hedder det Afdelingen for personfarlig kriminalitet og Beredskabet.
Der er heller ikke længere politititler, der indledes med ”kriminal-”. Nu hedder det politiinspektør, politikommissær, politiassistent og politibetjent.
Der er dog en lille undtagelse. De politifolk, der før politireformen i 2007 havde titlen kriminalassistent, har stadig lov til at
bruge den, hvis de ønsker det.
Jeg synes bedst om de krimier, der foregår på steder, der findes i virkeligheden, og jeg synes, det er herligt, når det er steder, jeg selv kender.
Jeg kan også godt acceptere handlingen foregår i en fiktiv mindre by, hvis den findes i et eksisterende område.
Hvis hovedpersonen i en krimi er en politiefterforsker, synes jeg, det skaber troværdighed, at vedkommende også har et privatliv.
Frem for alt skal efterforskeren, hvad enten det er en kvinde eller en mand på godt og ondt være en, som man kan møde i virkeligheden.
Mange krimier kan være meget barske og brutale og fyldt med vold. Det kan jeg sagtens acceptere, hvis det indgår på en realistisk måde og ikke kun er med for voldens skyld.
Efter hver af mine anmeldelser, er du meget velkommen til at kommentere den, hvis du har lyst.
Jan Findal
